Psykolog Julie Bek

Klinisk børnepsykolog, supervisor og underviser
Medlem af Dansk Psykologforening

Nogle gange kan familielivet være svært. Det kan være, at I bekymrer jer om, hvordan jeres børn trives, hvad deres adfærd betyder, eller hvordan de udvikler sig i forhold til deres jævnaldrende. Det kan være, at jeres hverdag i perioder bliver fyldt med konflikter og frustrationer i forhold til jeres børn.

Jeg har mange års erfaring med at støtte familier, børn, unge og voksne igennem livets – og måske især hverdagslivets – udfordringer. Uanset hvilke udfordringer I som familie står over for, tilbyder jeg et trygt og tillidsfuldt rum, hvor vi sammen kan udforske og bliver klogere på, hvad der er på spil, hvad der fastholder det, og hvad vi kan gøre for at skabe forandring hjemme hos netop jer.

Jeg er specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og arbejder med børn og familiers udvikling og trivsel. 

I mange år har jeg arbejdet med børn og familier i kommunalt regi både på daginstitutions- og skoleområde samt på det sociale familieområde.

Jeg arbejder på et systemisk, tilknytningsteoretisk og mentaliseringsbaseret teorigrundlag.